Testamenter og arv
Det er ikke rart at tænke på døden, og på hvad der skal ske bagefter.
I den danske arvelov er det heldigvis fastsat, hvordan en arv skal fordeles efter en afdød person, så man ikke behøver tage stilling til det. Men arvelovens regler er kun et udgangspunkt, der ikke nødvendigvis passer til alle. I denne artikel kan du læse om arvelovens regler og om, hvilke muligheder du har for at bestemme over din arv ved testamente.
Hvordan kan vi hjælpe dig?
Det kan være svært at gennemskue hvordan éns arv vil blive fordelt, hvis man ikke selv styrer det. Især i sammenbragte familier kan det være svært at finde ud af, hvilke regler der gælder. For slet ikke at tale om, at ugifte samlevende slet ikke er omfattet af arvelovens grundlæggende regler.
Hos Lindegaard Advokatfirma er vi specialiserede i testamenter. Vi oplyser dig om dine muligheder og hjælper dig med at få udarbejdet det testamente, der bedst muligt tilgodeser dine behov.
Generelt om arv og testamente
Hvis man ikke opretter et testamente, bestemmer arveloven hvem der arver. En ægtefælle arver halvdelen, og børn arver den anden halvdel, ligeligt fordelt. Hvis en arving er død, arver dennes egne arvinger den afdødes andel.
Hvis der hverken er ægtefælle eller børn arver forældrene (eller deres børn, børnebørn osv.). Hvis der heller ikke er forældre arver bedsteforældre eller deres børn, men ikke længere nede i linjen.
Hvis der slet ingen arvinger er, tilfalder arven staten.
Ægtefælle og børn er tvangsarvinger. Det vil sige at man ikke kan gøre dem helt arveløse. Det kan dog godt lade sig gøre ved testamente at begrænse deres arv til en mindre andel.
Når arven skal gøres op, opgøres først fællesboet. Den afdødes andel af fællesboet og den afdødes særeje bliver så fordelt mellem arvingerne.
Ugifte samlevende arver ikke automatisk noget efter hinanden – uanset hvor længe de har boet sammen, og uanset om de har børn eller ej. Ugifte samlevende kan dog oprette et samlevertestamente. I så fald skal man dog ikke opgøre et fællesbo ligesom ved ægtefæller.
Det er desuden muligt ved testamente at bestemme, hvem der skal have nogle bestemte genstande, eller at f.eks. en mindreårig arving ikke skal kunne råde over arven, før vedkommende fylder 25 år.
